Karolina Bogus
Karolina BogusKontakt

Formidler

Koncertforedrag

Levende klaverspil og fortællinger om komponisterne, deres liv og deres tid. Hvert foredrag er en rejse gennem musikken — vidende, nærværende og aldrig belærende.

Eugène Delacroix’ maleri af Frédéric Chopin
Eugène Delacroix: Frédéric Chopin, 1838. Musée du Louvre, Paris.

Koncertforedrag

ChopinManden og musikken

En enestående musikalsk rejse med ord og toner gennem Frédéric Chopins liv og virke — fra ungdommen i Warszawa til salonerne i Paris og opholdet på Mallorca. Gennem en række af hans mest kendte og elskede værker føres publikum ind i forståelsen af manden, komponisten og den tid, han levede i.

Se hele programmetSe video
Varighed
ca. 1½ time
Blandt værkerne
Regndråbepræludiet, Revolutionsetuden, Den Heroiske Polonaise
Chopins liv i målestok, 1810–1849

Koncertforedrag

Scott JoplinThe King of Ragtime

Scott Joplin — en sort efterkommer af slaver — havde ambitioner om kunstnerisk storhed og mente, at man med hårdt arbejde, uddannelse, selvudvikling og ihærdighed kan overkomme forhindringer som baggrund, race og klasseskel. Det lykkedes for ham, men kun delvist.

Komponisten til verdens største hits inden for genren, som »Maple Leaf Rag« og »The Entertainer«, sagde ofte til sin kone: ”Jeg bliver først rigtig kendt 25 år efter, at jeg er død.” Det blev nærmest en profeti, og interessen for hans nyskabende klaverstil — ragtime — blomstrede efter 1940’erne, både i jazz og klassiske miljøer.

Passionen for Scott Joplins ragtime har fulgt Karolina Bogus siden barndommen. Koncertforedraget kredser om mennesket og komponisten, og publikum får rig mulighed for at høre en række af Joplins bedste ragtimes.

Scott Joplin, portrætfoto
Scott Joplin, 1903. Foto fra The American Musician and Art Journal.
Forsiden af noderne til Maple Leaf Rag, første udgave
Maple Leaf Rag, første udgave. John Stark & Son, Sedalia 1899.

Ragtimes

  1. Crush Collision March1896
  2. Maple Leaf Rag1899
  3. The Strenuous Life1902
  4. Elite Syncopations1902
  5. The Entertainer1902
  6. The Cascades1904
  7. The Chrysanthemum1904
  8. Wall Street Rag1909
  9. Euphonic Sounds1909
  10. Magnetic Rag1914
Joplins liv i målestok, ca. 1868–1917

Koncertforedrag

Klavermusik ClassicEn rejse gennem klaverets guldalder

Karolina Bogus tager på en rejse gennem klaverets guldalder med flere hits af store komponister og klaverløver. Vi følger klaverets udvikling og komponisternes metoder og idéer, ligesom der fortælles om pianistens arbejde og tanker.

Det hele sættes i musikhistorisk sammenhæng, krydret med spændende eksempler og anekdoter om både værker og mennesker bag.

Værker

  1. MozartAlla Turca
  2. Beethovenuddrag af Måneskinssonaten
  3. SchubertImpromptu i As-dur
  4. BrahmsVals i As-dur
  5. SchumannTräumerei
  6. ChopinEtude i E-dur
  7. GriegBryllupsdag på Troldhaugen
  8. DebussyClair de lune
Klaverets guldalder i målestok — værkerne i den rækkefølge, de blev skrevet

Nyt koncertforedrag · 2027

Hilda SehestedKvinden fra Fyn

Nyt koncertforedrag om den begavede kvindelige komponist fra Fyn er på vej i 2027.

Anbefalinger

Fra arrangørerne.

Tre fantastiske eftermiddage i ord og toner

Karolina Boguś gav Kunst og KulturHøjskolen i Vejle tre pragtfulde eftermiddage med sin foredragskoncert om Chopin. Fantastisk spil på flygelet og yderst charmerende bundet sammen med fortællinger om Karolinas landsmand. 1150 tilhørere var alle tre tryllebundet i halvanden time og gav Karolina stående bifald.

1800 kan ikke tage fejl!

Vi har igen haft besøg af Karolina Boguś — 3 gange i foråret og 2 gange i efteråret. Hver gang med 350 deltagere og hver gang med stående applaus. ”Totalt medrivende. Helt i top. Fantastisk spil på flygelet. Meget givende. Forrygende godt. Hvor er hun dygtig.” Blot et lille udpluk af de mange udsagn fra vore deltagere efter koncertforedragene.

Som arrangør er det altid en stor fornøjelse at ha’ Karolina på besøg. Hun er et dejligt menneske, en ualmindelig dygtig koncertpianist og charmerende fortæller. Altid velforberedt, vidende og engageret. Karolina har gennem årene besøgt os adskillige gange med sine spændende koncertforedrag, og hun har altid en god balance mellem den gode fortælling og sit fantastiske spil. De sidste besøg har været »Chopin – manden og musikken« og »Scott Joplin – The King of Ragtime«. Begge med kæmpe succes.

Jørgen Ejlskov, forstander, Kunst & KulturHøjskolen Vejle

Karolina Bogus begejstrede publikum

En udsolgt sal kvitterede med stående applaus, da Karolina Boguś gæstede Bogense. Med mesterlige fortolkninger af udvalgte værker af Chopin — krydret med gode fortællinger om hans liv — gav den virtuose klassiske pianist publikum en uforglemmelig aften i vintermørket.

Allan Knægt, ejer af Galleri Knægt · Se video fra aftenen

Tak for en smuk og meget sanselig oplevelse

Vi var så heldige at have besøg af Karolina til en aften omkring Chopin. Hun var utrolig vidende omkring hans liv og musik. Men samtidig med fortællingen om ham fik hun lavet en meget fin introduktion til klassisk musik. Hun havde en meget god måde at forklare tingene på, med udgangspunkt i de stykker, hun spillede. Det blev ikke belærende eller kedeligt, det var næsten som en skattejagt på toner og følelser.

Det var en aften, hvor alle takkede ved døren, da de gik hjem: ”Hvor var hun bare dygtig.” ”Hende må I have igen.” ”Tak for en smuk og meget sanselig oplevelse.” Jeg hørte fra flere faste lyttere til klassisk musik, at hun virkelig også havde ramt dem, med høj kvalitet og en helt særlig flot lyd.

Anita Weje, skoleleder, Lille skole for voksne, Aalborg

For arrangører

Koncertforedragene passer til højskoler, foreninger, kirker, biblioteker, festivaler og private arrangementer.

Varighed
ca. 1½ time

Hvilket koncertforedrag passer til jeres arrangement? Lad os tale om det.